I radioens barndom, tilbage i starten af 1920`erne, måtte den som ville høre de få Radiostationer, selv bygge sin egen lille radiomodtager.
Det var i starten de såkaldte Krystalapparater, der var meget enkle at bygge og derfor egnede sig til hjemmeproduktion.
Der var mange ugeblade som havde konstruktionstegninger af disse apparater. De var meget enkle i deres opbygning, Krystal, Detektor, Spole og en Hovedtelefon. Der skulle en ca. 30 meter lang luftantenne og en jordledning til for at man kunne modtage en ganske svag lyd i hovedtelefonen.

Da Lee de Forest opfandt Audionlampen,  blev det muligt at høre fjernere stationer og lytte til dem på en højttaler.
 
Disse apparater fik strøm fra et anodebatteri og en akkumulator (Billede 3).
Efterhånden som der blev installeret el i de fleste hjem (120 v/220v jævnstrøm og senere 220 v vekselstrøm) blev de fleste batterimodtagere udskiftet med nye radioer til el, eller man indkøbte en eliminator til sin gamle batteriradio